7.2.3 Etik i forskningsdesign
Etik vil bevæge sig fra en perifer interesse et centralt ønske, og derfor bliver et emne af forskning.
I den digitale tidsalder vil etik blive et stadig mere centralt problemformulering. Det er i fremtiden, at vi vil kæmpe mindre med hvad der kan gøres og mere med hvad der skal gøres. Som det forventer, forventer jeg, at den forskningsmæssige tilgang af socialforskere og ad hoc-tilgangen til datalogikere vil udvikle sig til noget som den principbaserede tilgang beskrevet i kapitel 6. Jeg forventer også, at som etikken bliver stadig mere central, vil det vokse som et emne for metodologisk forskning. På samme måde som sociale forskere nu bruger tid og energi til at udvikle nye metoder, der muliggør billigere og mere præcise estimater, forventer jeg, at vi også vil arbejde for at udvikle metoder, der er mere etiske ansvarlige. Denne ændring vil ske ikke bare fordi forskere tager sig af etik som en ende, men også fordi de bekymrer sig om etik som et middel til at udføre social forskning.
Et eksempel på denne tendens er forskningen om differentieret privatliv (Dwork 2008) . Forestil dig, at et hospital for eksempel har detaljerede helbredsposter, og at forskere vil forstå mønstrene i disse data. Forskellige private algoritmer gør det muligt for forskere at lære om aggregerede mønstre (fx personer, der ryger, har større sandsynlighed for at få kræft), samtidig med at risikoen for at lære noget om egenskaberne hos et bestemt individ minimeres. Udviklingen af disse privatlivsbeskyttelsesalgoritmer er blevet et aktivt forskningsområde; se Dwork and Roth (2014) til en boglængdesbehandling. Forskelligt privatliv er et eksempel på, at forskningsmiljøet tager en etisk udfordring, gør det til et forskningsprojekt og derefter gør fremskridt på det. Dette er et mønster, som jeg tror, vi i stigende grad vil se på andre områder af social forskning.
Da forskernes magt, ofte i samarbejde med virksomheder og regeringer, fortsætter med at vokse, bliver det stadig vanskeligere at undgå komplekse etiske problemer. Det har været min erfaring, at mange samfundsvidenskabsfolk og datavidenskabsfolk ser disse etiske spørgsmål som en sump, der skal undgås. Men jeg tror, at undgåelsen bliver mere og mere uholdbar som en strategi. Vi som fællesskab kan løse disse problemer, hvis vi hopper ind og tackler dem med den kreativitet og indsats, som vi anvender på andre forskningsproblemer.
