1.5 Oversigt over denne bog

Denne bog skrider frem gennem fire brede forskningsdesigner: observere adfærd, stille spørgsmål, køre eksperimenter og skabe massesamarbejde. Hver af disse tilgange kræver et andet forhold mellem forskere og deltagere, og hver giver os mulighed for at lære forskellige ting. Det vil sige, hvis vi stiller spørgsmål til folk, kan vi lære ting, som vi ikke kunne lære ved blot at observere adfærd. Ligeledes kan vi, hvis vi kører eksperimenter, lære ting, som ikke var mulige blot ved at observere adfærd og stille spørgsmål. Endelig kan vi, hvis vi samarbejder med deltagere, lære ting, som vi ikke kunne lære ved at observere dem, stille dem spørgsmål eller indskrive dem i forsøg. Disse fire tilgange blev alle brugt i en eller anden form for 50 år siden, og jeg er overbevist om, at de alle stadig vil blive brugt i en eller anden form 50 år fra nu. Efter at have afsat et kapitel til hver tilgang, herunder de etiske spørgsmål, der opstår ved denne tilgang, vil jeg afsætte et komplet kapitel til etik. Som beskrevet i forordet vil jeg holde hovedteksten i kapitlerne så rene som muligt, og hvert af kapitlerne afsluttes med et afsnit kaldet "Hvad skal du læse næste", der indeholder vigtige bibliografiske oplysninger og peger til mere detaljeret materiale.

I fremtiden ses der i kapitel 2 ("Observationsadfærd"), hvad og hvordan forskere kan lære at observere folks adfærd. Jeg vil især fokusere på store datakilder skabt af virksomheder og regeringer. Jeg beskriver 10 fælles træk ved de store datakilder og hvordan disse påvirker forskernes evne til at bruge disse datakilder til forskning. Derefter illustrerer jeg tre forskningsstrategier, der kan bruges til at lære fra store datakilder.

I kapitel 3 ("Stil spørgsmål") begynder jeg at vise, hvilke forskere der kan lære ved at flytte ud over tidligere eksisterende store data. Jeg vil især vise, at ved at stille spørgsmål til folk, kan forskere lære ting, de ikke nemt kan lære ved blot at observere adfærd. For at organisere de muligheder, der er skabt af den digitale tidsalder, gennemgår jeg den traditionelle samlede undersøgelsesfejlramme. Så viser jeg, hvordan den digitale tidsalder muliggør nye tilgange til både prøveudtagning og interview. Endelig beskriver jeg to strategier til at kombinere undersøgelsesdata og store datakilder.

I kapitel 4 ("Løbende eksperimenter") begynder jeg at vise, hvilke forskere der kan lære, når de bevæger sig ud over at observere adfærd og stille spørgeskema spørgsmål. Jeg vil især vise, hvordan randomiserede kontrollerede forsøg - hvor forskeren går ind i verden på en meget specifik måde - gør det muligt for forskere at lære om årsagsforhold. Jeg vil sammenligne de slags eksperimenter, som vi tidligere kunne gøre med de slags, som vi kan gøre nu. Med den baggrund beskriver jeg de afvejninger, der er involveret i de vigtigste strategier til gennemførelse af digitale eksperimenter. Endelig slutter jeg med nogle design råd om, hvordan du kan udnytte kraften i digitale eksperimenter, og jeg vil beskrive nogle af de ansvar, der følger med den magt.

I kapitel 5 ("Oprettelse af massesamarbejde") viser jeg, hvordan forskere kan skabe masseprojekter - som folkemængde og medborgersvidenskab - for at gøre social forskning. Ved at beskrive vellykkede masseprojekter og ved at give nogle få vigtige organisatoriske principper, håber jeg at overbevise dig om to ting: For det første kan massesamarbejde udnyttes til social forskning, og for det andet at forskere, der bruger massesamarbejde, vil kunne løse problemer, som tidligere havde været umulige.

I kapitel 6 ("Etik") hævder jeg, at forskere hurtigt øger magten over deltagere, og at disse evner ændres hurtigere end vores normer, regler og love. Denne kombination af stigende kraft og manglende overenskomst om, hvordan denne magt skal bruges, efterlader velmenende forskere i en vanskelig situation. For at løse dette problem vil jeg hævde, at forskere bør vedtage en principbaseret tilgang. Det vil sige, forskere bør evaluere deres forskning gennem eksisterende regler - som jeg vil tage som givet - og gennem mere generelle etiske principper. Jeg beskriver fire etablerede principper og to etiske rammer, der kan hjælpe forskernes beslutninger. Endelig vil jeg forklare nogle specifikke etiske udfordringer, som jeg forventer forskere vil konfrontere i fremtiden, og jeg vil tilbyde praktiske tips til at arbejde i et område med uforstyrret etik.

Endelig gennemgår jeg i kapitel 7 ("Fremtiden") de temaer, der løber gennem bogen, og bruger dem til at spekulere om temaer, som vil være vigtige i fremtiden.

Social forskning i den digitale tidsalder vil kombinere det, vi tidligere har gjort med fremtidens meget forskellige muligheder. Således vil social forskning formes af både socialforskere og datavidenskabsfolk. Hver gruppe har noget at bidrage til, og hver har noget at lære.